MIN WEBLOG har holdt FLYTTEDAG

Ja, eftersom Hasselgård formentlig ikke skal eksistere ud i fremtiden, så har jeg købt mig et nyt personligt domæne, hvor jeg har flyttet hele bloggen over på!

Så ønsker du at følge mig fremover, skal du kigge ind på:

Love2dogs.dk

Jeg håber meget du har lyst til at flytte med.

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar:

Bloggen har fået et make-over, -nu venter flyttedagen

Her til aften er tiden gået med at udforske wordpress lidt mere. Der er smidt et nyt TEMA ned over siden (det nye gratis fra wordpress), og jeg har lavet lidt om ude i højre side med alle mine “widgets”. Jeg har bl.a. fået RSS til at virke, så man nu blot skal klikke på det orange ikon og herefter klikke på abonnér på den nye side der kommer frem. Herefter kan man fx. vælge at få en mail når jeg laver et nyt blogindlæg, eller få det hele serveret i fx. Outlook (der har jeg selv oprettet adskillelige RSS-feeds).

Jeg har også læst lidt på lektien om, hvordan jeg får flyttet hele min weblog over på mit nye domæne, så nu holder jeg snart flyttedag Smiley, -mere herom når det er sket.

Fortsat god fredag aften!

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar:

Havregrynskugler og børnelavede scrapperier

Noget af det jeg (og børnene) spiser mest af, er havregrynskugler. Især i starten af december. Og jeg har netop lavet en ordentlig portion af “Luksus havregrynskuglerne”, som er dem med marcipan i. I får da lige opskriften:

500 g havregryn, 375 g flormelis, 250 g smør, 125 g kakao, 2 dl fløde, 3/4 ss vanillesukker, 250 g marcipan, evt. 1 ss romessens. Alt æltes sammen og stilles i køleskab til dejen er afkølet. Formes herefter til kugler som kan pyntes som man vil med fx. kokos, krymmel osv.

IMG_0197

Jeg ved godt at det lyder af meget, med 500 g havregryn osv. men her i huset “fordamper” den slags med lynets hastighed og alle er enige om at nissen, da vist er i konfektdåsen ud over at spise risengrød.

Sebastian (6½ år) har lavet et til-og-fra gavemærke ude i SFO’en, som han kom med og sagde at det skulle jeg have. Han var så stolt og glad. Han synes ikke det er helt nemt at klippe buerne i hjerterne med saksen, så han selv bliver tilfreds, men dette gik an.

IMG_0205

Sidste år lavede jeg disse juletræer med børnene, hvor jeg klippede kræmmerhuset og hvor børnene rullede papir rundt om strikkepind og var med til at lime/klipse på og pynte med glimmerlim.

IMG_0207

Hvad laver I af pynt med jeres børn? Links i kommentarerne modtages med kyshånd.

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar:

Kalenderlys-dekoration og julen er igang for alvor

Jeg har valgt at deltage i:

dBgic

… som er startet på Scrapsisters, og hvor jeg forhåbentlig får blog-besøg af en masse kreative folk. Primært går det ud på at vi deler vores juleforberedelser (-alt det kreative) og inspirerer hinanden og derfor vil der på en eller anden måde være noget kreativt i det daglige indslag her på bloggen frem til jul.

Man skal dog ikke læse langt i mine indlæg før man vil finde ud af, at jeg er hunde-(konkurrence-)menneske med stort H og derfor vil der selvfølgelig også indsnige sig et par ord om dem.

Jeg går til blomsterbinding en gang om ugen hos Birthe i Den Gamle Stald. Vi starter i september og slutter i december, og starter normalt op igen 8 uger før påske. For godt en uge siden blev årets kalenderlys-dekoration lavet. Jeg har lavet den af en mosstjerne (ståltråd og hønsenet), samt forkselligt pynt ud over lyset. Børnene elsker at se på lyset og følge med i dagene i takt med at lyset brænder ned, og jeg synes selv det er enormt hyggeligt, -specielt om morgenen.

IMG_0195

Så nu er vi igang med december og julen, -for alvor!

Jeg skal nok afsløre, hvordan min adventskrans ser ud… på søndag! Smiley, der blinker

Jeg skal også lige nå at fortælle at jeg via scrapsisters blogkursus, har fået lært et nyt ord: Imgur. Imgur er et sted, hvor man bl.a. kan uploade billeder og få html-koden udleveret, så man fx. kan indsætte koden i en tekst-widget og få en blinkie eller et billede på bloggen. Smart! Så nu er “Jeg blogger hver dag frem til jul”-billedet sat på denne blog som widget.

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar: