MIN WEBLOG har holdt FLYTTEDAG

Ja, eftersom Hasselgård formentlig ikke skal eksistere ud i fremtiden, så har jeg købt mig et nyt personligt domæne, hvor jeg har flyttet hele bloggen over på!

Så ønsker du at følge mig fremover, skal du kigge ind på:

Love2dogs.dk

Jeg håber meget du har lyst til at flytte med.

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar:

Bloggen har fået et make-over, -nu venter flyttedagen

Her til aften er tiden gået med at udforske wordpress lidt mere. Der er smidt et nyt TEMA ned over siden (det nye gratis fra wordpress), og jeg har lavet lidt om ude i højre side med alle mine “widgets”. Jeg har bl.a. fået RSS til at virke, så man nu blot skal klikke på det orange ikon og herefter klikke på abonnér på den nye side der kommer frem. Herefter kan man fx. vælge at få en mail når jeg laver et nyt blogindlæg, eller få det hele serveret i fx. Outlook (der har jeg selv oprettet adskillelige RSS-feeds).

Jeg har også læst lidt på lektien om, hvordan jeg får flyttet hele min weblog over på mit nye domæne, så nu holder jeg snart flyttedag Smiley, -mere herom når det er sket.

Fortsat god fredag aften!

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar:

Havregrynskugler og børnelavede scrapperier

Noget af det jeg (og børnene) spiser mest af, er havregrynskugler. Især i starten af december. Og jeg har netop lavet en ordentlig portion af “Luksus havregrynskuglerne”, som er dem med marcipan i. I får da lige opskriften:

500 g havregryn, 375 g flormelis, 250 g smør, 125 g kakao, 2 dl fløde, 3/4 ss vanillesukker, 250 g marcipan, evt. 1 ss romessens. Alt æltes sammen og stilles i køleskab til dejen er afkølet. Formes herefter til kugler som kan pyntes som man vil med fx. kokos, krymmel osv.

IMG_0197

Jeg ved godt at det lyder af meget, med 500 g havregryn osv. men her i huset “fordamper” den slags med lynets hastighed og alle er enige om at nissen, da vist er i konfektdåsen ud over at spise risengrød.

Sebastian (6½ år) har lavet et til-og-fra gavemærke ude i SFO’en, som han kom med og sagde at det skulle jeg have. Han var så stolt og glad. Han synes ikke det er helt nemt at klippe buerne i hjerterne med saksen, så han selv bliver tilfreds, men dette gik an.

IMG_0205

Sidste år lavede jeg disse juletræer med børnene, hvor jeg klippede kræmmerhuset og hvor børnene rullede papir rundt om strikkepind og var med til at lime/klipse på og pynte med glimmerlim.

IMG_0207

Hvad laver I af pynt med jeres børn? Links i kommentarerne modtages med kyshånd.

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar:

Kalenderlys-dekoration og julen er igang for alvor

Jeg har valgt at deltage i:

dBgic

… som er startet på Scrapsisters, og hvor jeg forhåbentlig får blog-besøg af en masse kreative folk. Primært går det ud på at vi deler vores juleforberedelser (-alt det kreative) og inspirerer hinanden og derfor vil der på en eller anden måde være noget kreativt i det daglige indslag her på bloggen frem til jul.

Man skal dog ikke læse langt i mine indlæg før man vil finde ud af, at jeg er hunde-(konkurrence-)menneske med stort H og derfor vil der selvfølgelig også indsnige sig et par ord om dem.

Jeg går til blomsterbinding en gang om ugen hos Birthe i Den Gamle Stald. Vi starter i september og slutter i december, og starter normalt op igen 8 uger før påske. For godt en uge siden blev årets kalenderlys-dekoration lavet. Jeg har lavet den af en mosstjerne (ståltråd og hønsenet), samt forkselligt pynt ud over lyset. Børnene elsker at se på lyset og følge med i dagene i takt med at lyset brænder ned, og jeg synes selv det er enormt hyggeligt, -specielt om morgenen.

IMG_0195

Så nu er vi igang med december og julen, -for alvor!

Jeg skal nok afsløre, hvordan min adventskrans ser ud… på søndag! Smiley, der blinker

Jeg skal også lige nå at fortælle at jeg via scrapsisters blogkursus, har fået lært et nyt ord: Imgur. Imgur er et sted, hvor man bl.a. kan uploade billeder og få html-koden udleveret, så man fx. kan indsætte koden i en tekst-widget og få en blinkie eller et billede på bloggen. Smart! Så nu er “Jeg blogger hver dag frem til jul”-billedet sat på denne blog som widget.

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar:

Formiddagshygge, skovture og LP1-træning på video

Alle jagtinteresserede stod tidligt op og mødtes ovre ved “den anden skov” sammen med et par nabo-svenskere til formiddagsjagt. Sebastian, Elisabeth og jeg blev dog hjemme på Hultarpgård, hvor adventsnissen havde været forbi (på en lørdag?) med et fiskespil.

IMG_3379

Sidst på formiddagen var vi på skovtur igen og få frisk luft sammen med de tre hyrdehunde.

IMG_3381 

Frokost, “morfar” og videooptagelser af vores nuværende detaljetræning i forhold til vores 3 udvalgte øvelser i LP1. Både Tanja og jeg har lineføring og næseprøven på som sværreste øvelser, der ud over har jeg stå-øvelsen (15 sek.) og Tanja har fællesdækken.

Sofie og Ego (… som øvelserne ser ud efter 1 uges træning):

Tanja med Neko:

Efter LP1-træningen joggede vi igen rundt på engen og i den anden side af skoven.

IMG_3385IMG_3393IMG_3402

Kakao med flødeskum og de voksne også cognac, konfektfremstilling og afslapning…

IMG_3405IMG_3406IMG_3408

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar:

Mildt vejr og start på juleforberedelserne på Hultarpgård

Efter morgenmaden tog vi en ordentlig tur i skoven, hvor Mogens og Tanja fik tilset deres “grisefester” (de har webcam på fodringspladserne til vildsvinene som de ynder at skyde og spise). Nøj, hvor vi alle nød turen. Hundene fandt også søen og fik badet lidt inden vi var hjemme igen.

IMG_0109IMG_3283IMG_0121IMG_0132

Lysa er med, og er 11 år og 7 mrd gammel. Hun har begyndende grå stær, men klarer stadig fint at se grene m.m. i skoven.

IMG_0143IMG_0151IMG_0153IMG_0157IMG_0160IMG_0169IMG_0170IMG_3339

Overalt er der flotte grene med mos på, præcis de grene som vi betaler mange penge for til blomsterbinding…

IMG_0171

IMG_0189IMG_3301IMG_3311IMG_3373

Undervejs skulle vi også lige træne lidt “fælles sit” og “fælles dæk” med alle 6 medbragte hunde. 

IMG_0180IMG_0183IMG_0185IMG_3356IMG_3360

Når sådan et par hundetosser (som Tanja og jeg) går med vores hunde i skoven, sammen kan det ikke undgåes at snakken falder på forskellen på apporterende jagthunde (labrador-retrievere) og hyrdehunde (border collier og tervueren). Det er rigtig sjovt at se deres adfærd og observere deres instinkter samt løbestil. Fx har jeg flere billeder af Ego og Quark, hvor de ligsom “krydser” forbenene når de løber afsted, se bare her:

IMG_0165

IMG_3353

Efter gåturen kørte Tanja og jeg til Virserum (5 min.), hvor der blev handlet lidt krydderier ind (hvad hedder hjortetaksalt på svensk?) til det forestående småkage-bageri og konfektlavning. Vi fandt alle ingredienserne og batterierne til køkkenvægten og gik derefter igang godt hjulpet af Sebastian og Elisabeth. Her er det pebernødder der bliver fremstillet i lange rækker.

IMG_0190IMG_0191IMG_0194-1

Når klokken bli’r over 15, er det for mørkt til at tage video udenfor, men i tusmørket fik Tanja og jeg trænet alle vores lineføringsdetaljer til vores “Think-plan-do”-kursus, og vi er rigtig godt på vej. Jeg er SÅ stolt af min Ego, og Tanja er rigtig god til at give de træningstips videre som hun har fået af Karen Frost. Vi må se om ikke vi kommer ud før kl. 15 imorgen, så vi kan få nuppet lidt video af det hele.

Aftenen gik med at hygge med videofilm, mens jægerne gik til “grisefest” (dog uden at de fik ram på nogen svin) og morgendagens jagt blev planlagt på kort m.m.

I øvrigt er hundene helt enige om, at de sorte hunde ligger i den sorte stol og den hvide hund i den hvide stol.

IMG_3375

… og her sidst på aftenen fik jeg også lige klaret at købe Tanjas julegave, -over internettet (hurra for webshops). Forhørte mig lige hos Mogens om han havde set “dimsen” hjemme hos Tanja, -det havde han ikke… så det var bare HELT perfekt! Glæder mig til hun pakker ud og ser, hvad det var jeg bestilte til hende her på vores tur i Sverige.

Del indlægget på fb eller skriv en kommentar: